Ændringer på skatteområdet i grundlaget for ny SVM-regering

Inden år 2022 gik på hæld, kom den nye SVM-regering med sit regeringsgrundlag, hvor der er nogle planer på skatteområdet, som er interessante at holde sig for øje.

Det kan endnu ikke siges, hvornår de fremlagte planer skal gælde fra, såfremt de bliver gennemført. Ligesom det heller ikke fremgår konkret, hvad de enkelte planer mere konkret indeholder.

Beskæftigelsesfradraget øges

I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at beskæftigelsesfradraget skal hæves.
Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, som alle, der har AM-bidragspligtig løn eller overskud af virksomhed automatisk får på deres årsopgørelse. I 2023 udgør fradraget ud fra nuværende regler 10,65 % af indkomst ved løn eller overskud af virksomhed. Fradraget kan dog højest udgøre kr. 45.600 i 2023, hvilket opnås ved en indkomst på kr. 428.169.

Nye beskatningssatser for topskat

Som vi kender beskatningen i dag, gælder det for 2023, at der skal beregnes topskat på 15 % af den del af personlig indkomst efter AM-bidrag, der overstiger kr. 568.900. Det svarer til, at der skal betales topskat, hvis den månedlige indkomst forventes at være over kr. 51.530 før AM-bidrag i 2023.

I regeringsgrundlaget er der lagt op til en helt ny beskatningsstruktur på de indkomster, der overstiger det topskattegrundlag, vi i dag kender – altså på indkomst over kr. 568.900 for 2023.

Den nye struktur indeholder i 3 former for topskat og kan skitseres således:

• Der skal betales 7,5 % i topskat for indkomster mellem kr. 618.370 og kr. 750.000.
• Der skal betales 15 % i topskat for indkomster mellem kr. 750.000 og kr. 2.500.000.
• Der skal betales 20 % i topskat for indkomster over kr. 2.500.000.

Regeringsgrundlaget lægger dermed op til reelle skattelettelser for alle topskattebetalere, som har en årlig indkomst under ca. kr. 2,7 mio.

For en topskattebetaler, der har en årlig indkomst på kr. 750.000 vil de nye regler, såfremt de bliver indført i 2023, betyde en lavere skattebetaling på kr. 9.082.

Løn eller udbytte

Hvis der er mulighed for selv at vælge ens aflønning mellem løn og udbytte, hvilket i en vis udstrækning kan være en mulighed for visse selvstændige, der driver virksomhed i
selskabsform, så har det i flere år været følgende prioriteringsrækkefølge, der er anbefalet i forhold til den skattemæssigt mest optimale løsning for aflønning.

Nedenstående procenter er uden hensyn til kirkeskat og ud fra skatteprocenten i en
gennemsnitskommune:

1. Først foretages lønudbetalinger op til topskattegrænsen. Marginalskatten er ca. 42,1 %
2. Herefter udbetales udbytte til udbytteskat på 27 %, som i 2023 kan opnås af udbytte op til kr. 58.900 for ugifte og kr. 117.800 for gifte. Marginalskatten er ca. 43,1 %.
3. Herefter er det typisk mest optimalt med yderligere udbetaling af udbytte med en
   udbytteskat på 42 %. Marginalskatten er 54,8 %.
4. Altså har sidste prioritet været løn til topskat med en marginalskat tæt på 55 %.

Hvis udbyttebeskatningen ikke også ændres, hvilket der pt. ikke er lagt op til, vil der med regeringsgrundlaget være nye optimeringsmuligheder:

• Ved indkomst op til kr. 750.000 vil skatten på løn marginalt udgør 49 %. Dermed vil det med indkomst op til denne grænse blive vendt rundt på nr. 4 og nr. 3 i ovenfornævnte prioriteringsrækkefølge.
• Ved indkomst over kr. 2.500.000 vil marginalskatten på løn blive ca. 60,5 %.
  Marginalskatten på udbytte vil fortsat være 54,8 %. Dermed vil der være en stor fordel i udbytte fremfor løn, når vi når op i dette niveau.

Ingen lagerbeskatning af erhvervsejendomme alligevel

Det har tidligere været aftalt, at der fra år 2023 skulle gennemføres en lagerbeskatning af
selskabers værdistigninger af visse udlejningsejendomme. Denne aftale foreslås annulleret.

Den skattemæssige afskrivningssats for bygninger ændres

I regeringsgrundlaget fremgår det, at den skattemæssige afskrivningssats for bygninger, der købes eller opføres i 2023 eller senere skal sænkes fra nuværende niveau på 4 % årligt til 3 % årligt.

Lavere afgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder

I dag udgør bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder 15 %. Der lægges i regeringsgrundlaget op til, at denne procentsats sænkes til 10 % ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.