Vigtigheden af ejeraftaler

Har du sikret din virksomhed og din familie med en ejeraftale – også selvom du har en personlig virksomhed

En ejeraftale er en aftale mellem ejerne af et selskab (typisk et ApS eller A/S) med det formål at skabe klare retningslinjer for ejerskabet af selskabet. Uenigheder og konflikter kan opstå blandt ejerne i enhver virksomhed og udvikle sig til en alvorlig hindring for virksomhedens drift og fremtidige udvikling. I værste fald kan de føre til, at virksomheden må lukke.

Derfor er det afgørende, at der på forhånd er indgået klare aftaler mellem ejerne om, hvordan konflikter forebygges, og hvordan de skal håndteres, hvis de opstår. En sådan aftale bør etableres i "fredstid", hvor samarbejdet fungerer, da det ofte er umuligt at finde en mindelig løsning, når konflikten først er brudt ud. Lovgivningen indeholder ikke meget hjælp, når konflikter opstår, og vores erfaring er, at når man skal bruge lovgivningen til at håndhæve sin mening og rettigheder, så er det dyrt, ressourcekrævende og altid unødvendigt konfliktfyldt.

En ejeraftale er som nævnt for selskaber, men det er lige så vigtigt at udforme for personlige virksomheder med flere indehavere i eksempelvis et I/S, hvor det benævnes en interessentskabskontrakt.

Nedenfor har vi omtalt indholdet af en ejeraftale men tilsvarende er gældende i tilpasset form ved en interessentskabskontrakt.

Hvad bør en ejeraftale indeholde?

Som nævnt bør en ejeraftale regulere områder, hvor uenigheder kan opstå.

Nedenstående afsnit er alle eksempler, som er typiske:

Valg af ledelse og fastsættelse af tegningsregel

Hvordan vælges ledelsen, og skal der være en bestyrelse? Hvilket kompetencer har direktøren til at tegne virksomheden? Må personen eksempelvis indgå aftaler om leasing af biler, leje af ejendom, afskedigelse af nøglemedarbejdere, køb af væsentlige aktiver over en vis beløbsgrænse?

Hvordan afgøres det, når der træffes væsentlige beslutninger, eksempelvis frasalg af dele af virksomheden, salg eller køb af ejendom, opsigelse af forhandler mv.?

Hvordan fastlægges virksomhedens strategi og udviklingsretning?

Selskabets finansiering og konsolidering

Hvor meget må eller skal der udloddes som udbytte årligt? Hvis selskabet har likviditetsmangel, har ejerne så aftalt, om de skal indskyde penge i selskabet ved lån eller selskabskapital? Og hvis det er ved lån, skal der så på forhånd aftales forrentning og afdragsprofil? Hvis banken kræver kaution fra ejerne, hvor stor skal kautionspræmien være, og hvordan forholder ejerne sig til, hvis det kun er den ene ejer, der vil og kan kautionere?

Hvis det er en personlig virksomhed og der er væsentlige kapitalkonti, skal disse så forrentes, og hvordan forholder man sig til, hvis der er væsentlige forskelle? Bemærk at ved familievirksomheder kan SKAT have opfattelsen af, at ved væsentlige forskelle i kapitalkonti, skal der ske beskatning.

Arbejdsforpligtelse og hvad er aftalt med sygdom

Beslutning om at eje og drive et selskab sammen træffes altid, når stemningen er god, og alle parter giver udtryk for, at de er engagerede og ihærdige. Men hvordan forholder I jer til, hvis den ene part vil gå ned i tid enten efter eget ønske eller på grund af sygdom. Er det en mulighed, og hvordan skal det påvirke aflønningen? Udgangspunktet er, at man får overskudsandel ud fra ejerandel, men hvordan skal aflønningen være fra selskabet, hvis der er væsentlige forskel i, hvad hver part bidrager til med arbejdsindsats, indtjening mv.

Arbejdsklausuler bør gøres betinget af en ejers fortsatte ansættelse i virksomheden. Dvs. at hvis ejeren ikke leverer en arbejdsforpligtelse, så skal ejerandele sælges.

Klausuler

Klausuler kan være konkurrenceklausuler, tavshedspligt, regler for udvidelse eller indskrænkning af ejerkredsen eller uenighedsklausuler.

Desuden bør der være bestemmelser om medsalgsret og/eller -pligt, som er, hvis en ejer ønsker at sælge sine ejerandele til en tredjemand, hvor de øvrige ejere har ret eller pligt til også at sælge deres ejerandele til samme køber. Der bør også være bestemmelser om køberet og/eller -pligt, hvor de øvrige ejere har ret eller pligt til at købe en ejerandel, hvis denne ejer er afgået ved døden, er taget under konkurs, er ramt af sygdom eller uarbejdsdygtighed. Endelig bør der være en forkøbsret, hvor de øvrige ejere skal tilbydes en anden ejers ejerandel, hvis denne ønsker at sælge.

Hvis du har ejeraftale, skal den så ajourføres?

Vi ser ofte ejeraftaler, som er svage, fordi de ikke er ajourførte. Dette kan skyldes ændringer i virksomheden, men kan også være på grund af henvisning til regler for værdiansættelse ved salg, som er forældede. Mange aftaler anvendes ikke i praksis, og dette giver typisk ikke problemer. Men det er, når der er behov for ejeraftalen, at den egentlige test sker af, om den er stærk og anvendelig. Så hvis det er lang tid siden, der sidst er kigget ind i ejeraftalen, kan man med fordel overveje en ajourføring.