Udbytteskat er ikke bare 27%

Reglerne omkring udbytter fra selskaber er desværre ikke så simple, som det umiddelbart lyder til. Udbytte­skatten er ikke bare 27%, og der er en række forhold, man skal være opmærksom på, når man f.eks. udlodder udbytte fra sit selskab. Denne artikel har til formål at beskrive reglerne omkring udbytte og alle de øvrige forhold, der ”følger med”, når man som person modtager udbytter fra sit selskab eller private aktiedepot.

Indledning

Reglerne og alle de forhold, der er relateret til udbytter, er ikke så simple, som mange tror. Udbytter dækker både over de eventuelle udbytter, man modtager fra sine private investeringer (f.eks. fra børsnoterede værdipapirer eller fra et unoteret selskab, man har en mindre ejerandel i) men også fra de udbytter, man f.eks. modtager fra sit eget hovedaktionærselskab. Sammen med fortjeneste ved salg af aktier falder disse udbytter ind under fælleskategorien aktieindkomst.

Mange forveksler udbytteskatten med selskabsskatten. Det er bestemt ikke det samme. Selskabsskatten er på 22%, og udbytteskatten er på 27%/42% (se nedenfor). Udbytteskatten på 27%/42% betales af den ens aktieindkomst.

27% eller 42%

For enlige personer beskattes alt udbytte, man modtager i et indkomstår, med 27% for så vidt angår de første kr. 67.500 (2025-sats). Modtager man mere end kr. 67.500 beskattes beløb over kr. 67.500 med 42%. For ægtefæller gælder der et dobbelt bundfradrag (kr. 135.000). Såfremt den ene ægtefælle ikke har udnyttet sit bundfradrag, overføres det automatisk til den anden ægtefælle. Det sker helt automatisk på årsopgørelsen, man modtager fra SKAT.

Ved et udbytte på f.eks. 200.000 vil beregningen se således ud (det forudsættes, at der ikke modtages andre udbytter eller fortjenester ved salg af aktier):

Man skal være opmærksom på, at udbytter fra andre investeringer også tæller med i bundfradraget.

Modtager en gift person f.eks. udbytter fra sine private investeringer i nogle børsnoterede virksomheder på kr. 10.000 og man samtidig udlodder kr. 130.000 fra sit hovedaktionærselskab, vil der skulle betales 27% af kr. 135.000 og 42% af kr. 5.000 under forudsætning af, at personen kan udnytte ægtefællens bundfradrag. I denne situation bør personen overveje i stedet at udlodde kr. 125.000 fra sit hovedaktionærselskab, således at alt udbytte kun beskattes med 27%, svarende til bundgrænsen på kr. 135.000.

Udbytter fra værdipapirer i pensionsdepoter tæller ikke med i bundgrænsen og indgår ikke i aktieindkomsten.

Hvem betaler udbytteskatten

Der er fra tid til anden usikkerhed om, hvor meget der skal betales i udbytteskat, og hvem der betaler udbytteskatten af det udbytte, der vedtages udloddet fra hovedaktionærselskabet. Når udbytteskatten udbetales, skal der altid ”kun” indeholdes og betales 27% i udbytteskat. Og det er altid selskabet som udlodder udbyttet, som skal betale skatten på 27%. Det som blandt andet skaber forvirringen er, at der som tidligere anført skal betales 42% i udbytteskat af det udbytte, som overstiger kr. 67.500 (ved enlige). Men reglen er, at der skal indeholdes og betales 27% ved selve udbetalingen. Udbyttet skal indberettes til SKAT, og selve udbytteskatten opkræves hos selskabet, som udlodder udbyttet og vil fremgå af selskabets skattekonto. Udbytteskatten skal anmeldes og betales senest den 10. i måneden efter udlodningen.

Er der således vedtaget et udbytte på kr. 200.000 den 15. april til en enlig hovedaktionær, skal selskabet indeholde 27% i skat, svarende til 54.000, og selskabet udbetaler nettoudbyttet på kr. 146.000 til hovedaktionæren. Denne udbetaling kan ske umiddelbart efter vedtagelsen den 15. april. Udbytteskatten på kr. 54.000 skal betales af selskabet den 10. maj.

Restskat og opkrævning

Den skat, som måtte mangle at blive opkrævet hos skatteyderen, vil blive opkrævet på årsopgørelsen for det indkomstår, hvor udlodningen af udbyttet har fundet sted. I eksemplet ovenfor mangler der således at blive betalt kr. 19.875 i udbytteskat (73.875 - 54.000). Den manglende skat opkræves på den personlige årsopgørelse, som modtages i foråret året efter at udbyttet er udloddet, og er en del af den slutskat som beregnes samlet på årsopgørelsen.

Det kan være en fordel at indbetale den manglende skat ved en frivillig indbetaling umiddelbart før eller efter nytår i det indkomstår, hvor der er udloddet et større udbytte. Der er tale om en helt almindelig frivillig indbetaling, som kan foretages via Tastselv på skat.dk. Hvis ikke restskatten indbetales ved en frivillig indbetaling opkræves den som nævnt ovenfor ved en restskat med en rentetilskrivning.

Særligt hvis der er tale om meget store udbytteudlodninger vil restskatten og en rentetilskrivning ved manglende frivillig indbetaling af restskat kunne udgøre et væsentligt beløb.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Hvis man udlodder udbytter fra sit hovedaktionærselskab, vil man opleve at SKAT automatisk registrerer et beløb for udbytte. Har man f.eks. i 2024 udloddet et udbytte på kr. 200.000, vil SKAT automatisk forskudsregistrere et udbytte på 2025-forskudsopgørelsen med et tilsvarende beløb. Hvis ikke det forventes, at der skal ske udlodning med et tilsvarende beløb, bør man ændre sin forskudsopgørelse, idet SKAT indregner kr. 19.875 (se ovenfor) i forskudsskatten og dermed i såvel trækprocent som månedsfradrag.

SKAT sender også forslag ud til ny forskudsopgørelse for indeværende indkomstår i august/september måned. Er der således udloddet et stort udbytte i foråret, vil SKAT med al sandsynlighed sende et forslag til en ny forskudsopgørelse for indeværende år i august/september måned, hvor den manglende skat af udbyttet indregnes i skatten for den resterende del at året. Hvis du mener, at oplysningerne i SKAT’s forslag til den nye forskudsopgørelse er rigtige, skal du ikke gøre noget. Så retter SKAT automatisk tallene 15 dage efter, du modtog forslaget. Den nye forskudsopgørelse og det nye skattekort vil herefter gælde fra den følgende måned. Hvis restskatten af udbyttet herved er indregnet, skal man ikke tænke over indbetaling af frivillig restskat jf. ovenstående.

Hvis du ikke mener, at oplysningerne i SKAT’s forslag til ny forskudsopgørelse er korrekte, skal du senest 15 dage efter, du modtager forslaget, selv rette tallene i forskudsopgørelsen under TastSelv. Vil du afvise forslaget helt, kan du bruge en 'Afvis-knap', som du finder øverst på forslaget. Det er vigtigt, at der tages aktivt stilling til forslaget hurtigt, idet eventuelle forhøjede B-skatter forfalder, hvis ikke der sker rettidigt ændring eller afvisning af SKAT’s forslag. Hvis man således afviser forslaget, skal man være opmærksom på om der eventuelt skal betales en frivillig skat af et større udbytte jf. forrige afsnit.

Udbytte eller løn

En hovedaktionær ansat i sit eget selskab kan som oftest selv bestemme størrelsen af sin egen løn.

Der kan dels udbetales løn, og der kan dels udloddes et udbyttet. Udbytte og løn beskattes forskelligt, og det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvordan man vælger at sammensætte sin samlede udbetaling fra selskabet, hvis man ønsker at udbetalingen skal ske skattemæssigt mest optimalt.

Løn op til topskattegrænsen på kr. 611.800 efter AM-bidrag beskattes i 2025 med ca. 42-43% (inkl. AM-bidrag), og løn herover beskattes med ca. 56,5% inkl. kirkeskat. Når der udbetales løn, har selskabet fradragsret for lønnen og sparer derved de 22% i selskabsskat. Udbytte sker efter at selskabet har betalt selskabsskat med 22%, og selskabet har ikke fradrag for udbytteudlodningen. Da selskabet som anført har fradrag for lønomkostninger (og ikke for udbytte), skal der tages hensyn til selskabsskatten på 22% i beregningen jf. nedenstående tabel.

Dette betyder, at det er skattemæssigt mest fordelagtigt, først at hæve løn op til topskattegrænsen, inden man overvejer at hæve udbytte. Den største beskatning sker ved indkomst over topskattegrænsen, der i ovenstående tabel udgør 56,9 %. Modsætningsvist udgør beskatningen 54,76 % ved udbytte over bundgrænsen på DKK 67.500/135.000.