OPTIMERING AF LØN OG UDBYTTE

Som bekendt er der sket væsentlige ændringer i skattesystemet i 2026 med indførelsen af en mellemskat, og en ny topskat og toptopskat. Ændringerne har givet anledning til en del henvendelser fra vores kunder om, hvorvidt det bedst kan betale sig at få udbetalt løn eller udbytte fra et hovedaktionærselskab. Denne artikel giver et kort overblik over, hvordan udbetalinger i 2026 i mange tilfælde kan sammensættes skattemæssigt mest hensigtsmæssigt.

Spørgsmålet og hovedreglen

For en hovedaktionær er spørgsmålet ofte, om yderligere beløb skattemæssigt bør hæves som løn eller som udbytte. Svaret afhænger ofte af hovedaktionærens øvrige indkomst, civilstand, pensionsforhold og behovet for privat likviditet.

Som hovedregel er løn mest fordelagtig, så længe lønnen beskattes som almindelig indkomst under mellemskattegrænsen. Når lønnen rammer de højere progressionstrin, bliver udbytte typisk mere attraktivt. Det skyldes, at løn er fradragsberettiget for selskabet, mens udbytte udbetales af et allerede selskabsbeskattet resultat.

 En skattemæssigt optimal sammensætning

For en gift hovedaktionær, som ikke har anden aktieindkomst, og som har 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan en samlet årlig hævning på ca. 951.000 kr. i 2026 i mange tilfælde sammensættes således, hvis sammensætningen skal være skattemæssig optimal:

Lønnen på 696.957 kr. før AM-bidrag svarer til grænsen for mellemskat i 2026. Ved dette niveau undgås både mellemskat, topskat og toptopskat. Marginalskatten udgør herefter ca. 42,1 % i en gennemsnitskommune, når der ses bort fra kirkeskat.

Pensionsindbetalingen på 95.435 kr. før AM-bidrag er det maksimale beregningsgrundlag for det ekstra pensionsfradrag i 2026.

Udbyttet på 158.800 kr. svarer til den dobbelte progressionsgrænse for ægtefæller og for ægtefæller uden anden positiv aktieindkomst, beskattes udbyttet med 27 %. Når der samtidig tages højde for, at selskabet ikke har fradrag for udbyttet, svarer den samlede effektive skat til ca. 43,1 %.

Hvis der skal hæves mere

Hvis hovedaktionæren har behov for større hævninger for at kunne dække sit privatforbrug, kan nedenstående skema give en retningslinje for, om dette skal ske som udbytte eller som løn. Som en skattemæssig tommelfingerregel kan det derfor være relevant at skifte fra løn til udbytte omkring topskattegrænsen. I 2026 svarer topskattegrænsen til en løn før AM-bidrag på 845.543 kr. (svarende til 777.900 kr. efter AM-bidrag).

Sammenhængen kan illustreres med nedenstående effektive marginalskatter. For udbytte er der taget højde for selskabsskatten på 22 %, mens der for løn er anvendt en gennemsnitlig kommuneskat samtidig med, at der er set bort fra kirkeskat:

Tabellen viser, at udbytte over progressionsgrænsen som udgangspunkt er lidt billigere end løn, der beskattes med topskat. For medlemmer af folkekirken vil forskellen normalt være lidt større. Omvendt er løn fortsat mere fordelagtig end udbytte med 42 % aktieindkomstskat, så længe lønnen alene rammes af mellemskat.

  Andre forhold kan være afgørende

Den skattemæssigt optimale sammensætning kan ikke fastlægges alene ud fra satserne. Blandt andet bør følgende indgå i vurderingen, ligesom det også er vigtigt, at løn, pension og udbytte håndteres korrekt selskabsretligt og indberettes rettidigt:

• om ægtefællen har uudnyttet progressionsgrænse for aktieindkomst,
• om der allerede er aktieindkomst fra andre investeringer,
• om lønnen skal understøtte sociale ydelser, pensionsdækninger eller lånemuligheder,
• om selskabet har tilstrækkelig fri egenkapital og likviditet til at udlodde udbytte,
• om der er behov for ekstra pensionsindbetalinger