Lovforslag om ophævelse af regler om ulovlige kapitalejerlån – men skattereglerne ændres ikke

Hvis et nyt lovforslag bliver vedtaget, vil det medføre, at de selskabsretlige regler om kapitalejerlån bliver ophævet fra 1. januar 2025. Det betyder, at det selskabsretligt bliver lovligt for et selskab at yde lån til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer uden de restriktioner, der tidligere fandtes. 

Dog er det vigtigt at bemærke, at denne ophævelse af reglerne ikke betyder, at det pludselig er risikofrit at låne penge af sit selskab. Skattereglerne for kapitalejerlån forbliver nemlig uændrede, hvilket medfører, at selskabsretligt lovlige lån til kapitalejere kan få væsentlige skattemæssige konsekvenser.

Ophævelse af selskabsretlige regler

Ifølge det nye lovforslag vil selskaber lovligt kunne yde lån til dets kapitalejere og ledelsesmedlemmer fra 1. januar 2025. Dog skal selskabets ledelse stadig sikre, at selskabets kapitalberedskab forbliver forsvarligt, og at ingen kapitalejere eller ledelsesmedlemmer får utilbørlige fordele på bekostning af selskabets øvrige ejere eller selskabet selv. Der er heller ikke ændret på reglerne om selvfinansiering, som fortsat vil gælde.

Ingen ændring i skattereglerne: Lån beskattes stadig som indkomst

Selvom det selskabsretligt bliver tilladt at yde kapitalejerlån, er det vigtigt at huske, at lånet fortsat beskattes som en hævning uden tilbagebetalingspligt jf. ligningslovens § 16E. Det betyder, at hvis en kapitalejer med bestemmende indflydelse (en hovedaktionær eller -anpartshaver der alene eller sammen med den nære familie besidder mere end 50% af stemmerne i selskabet) låner penge fra sit selskab, vil lånet skattemæssigt blive betragtet som en skattepligtig hævning. Skattemæssigt sidestilles dette med løn eller udbytte, som skal beskattes på tidspunktet for lånet.

Dette indebærer, at selvom lånet ikke længere er ulovligt selskabsretligt, vil det stadig udløse en beskatning af låntageren, som om det var løn eller udbytte. Dette gælder ikke kun egentlige lån, men også for sikkerhedsstillelser eller midler stillet til rådighed af selskabet uden tilbagebetalingspligt.

Konklusion

Selvom de selskabsretlige regler ændres, betyder de skatteretlige regler, at det stadig kan være en dyr løsning at låne penge fra sit selskab. Lovforslaget får derfor i sig selv ikke nogen betydning for den praksis der har været, hvor selv fejlhævninger medfører en beskatning. Det er derfor vores anbefaling at undgå kapitalejerlån for at undgå beskatning.