Arbejdsgivere skal inden den 31. august tage stilling til, om de ønsker at indbetale den årlige opkrævning af feriepenge, der har deadline den 1. september 2021.
Hvert år i juli, får alle arbejdsgivere et brev fra LD (Lønmodtagernes Feriemidler), hvor I får mulighed for at betale beløbet senest den 1. september eller give besked for at beholde de indefrosne feriepenge.
- Du kan læse mere om den årlige opkrævning her: https://virk.dk/vejledninger/lfm-lonmodtagernes-feriemidler/lfm-hvordan-betaler-vi/lfm-den-arlige-opkraevning/
Mulighed for at beholde feriepengene
Ønsker du som arbejdsgiver at beholde de indefrosne feriepenge, skal du give besked – senest den 31. august 2021. Det betyder, at du som arbejdsgiver aktivt skal ind via Virk.dk og sørge for at give besked, hvis du ønsker at beholde de indefrosne feriepenge. Undlader du at give besked, vil indbetalingen ske automatisk.
Vælger du som arbejdsgiver at beholde feriepengene, skal du betale en årlig indeksering – en årlig rente – som bliver lagt oveni de feriepenge, som du har valgt at beholde.
- Du kan læse mere om indeksering her: https://virk.dk/vejledninger/lfm-lonmodtagernes-feriemidler/lfm-indeksering
Ønsker du at beholde de indefrosne feriepenge kan du læse mere om det her: https://virk.dk/vejledninger/lfm-lonmodtagernes-feriemidler/lfm-hvordan-betaler-vi/lfm-hvis-i-vil-beholde-feriepenge
HAR DU BRUG FOR HJÆLP
Har du brug for hjælp og rådgivning, så er I altid velkommen til at kontakte Rathmann & Mortensen.