Bliv en del af Status Revision
Som medarbejder hos Status Revision bliver du en del af et stærkt og fagligt forankret fællesskab – et fællesskab som er meget fladt i sin organisationsstruktur, hvilket kan mærkes i dagligdagen, hvor dørene altid står åbne til en snak.
Du vil opleve, at der er kort fra idé til beslutning og til handling, og at alle har en stemme. Vort fællesskab dyrkes og styrkes derudover gennem forskellige uformelle og formelle aktiviteter. Der arrangeres flere personaleture gennem året, og vi ønsker som kollegaer at lære hinanden at kende.
Vidensdeling er en vigtig del af vores arbejdsgang, og som medarbejder hos Status Revision bliver du en del af en organisation, hvor vi understøtter hinandens styrker og svagheder og giver plads til udvikling hos den enkelte medarbejder.
Lad os tage en snak om dine muligheder for at blive en del af Status Revision
Vi leder ofte efter nye, dedikerede medarbejdere. Se vores ledige stillinger, eller søg uopfordret, hvis du drømmer om at blive en del af en rådgivnings- og revisionsvirksomhed, hvor vi kombinerer høje ambitioner med nærværende relationer. Du er også altid velkommen til at kontakte André, hvis vi skal tage en snak om vor virksomhed og en ansættelse heri.
Lige nu har vi følgende aktuelle stillinger:
Fleksibilitet og frihed under ansvar
Hos Status Revision ønsker vi at give vore medarbejdere rammer til at have indflydelse på, hvordan de disponerer egen tid og egne opgaver. Vi tror på, at fleksibilitet og frihed til at styre egen tid er vigtig i et balanceret arbejdsliv.
Vi har tillid til vore medarbejdere, og denne tillid afspejles i relationen til vore kunder, hvor du som revisor hos Status Revision kan være selvkørende og samtidig søge den sparring fra dine kolleger, som du har brug for.
Vi har brug for dygtige medarbejdere på alle niveauer
Hos Status Revision ønsker vi at styrke vore medarbejderes mulighed for at uddanne sig. Vi har en personalehåndbog, som giver plads til uddannelse på både HD- og cand. merc. aud. niveau. Vi har derudover fokus på muligheden for de medarbejdere, som ønsker SR-akademiet. Anette, som er partner, er meget engageret i SR Akademiet og sidder som skriftlig eksaminator og er derfor altid klar til en snak omkring uddannelsesmulighederne som revisor.
For alle vore medarbejdere drøftes der desuden løbende kompetenceudvikling. Det er ikke din titel, der er afgørende for, om du er en god rådgiver for dine kunder.